Hej alle Albin Express sejlere.
Lørdag den 22. august 2009 afholder Korsør sejlklub den traditionsrige kapsejlads Agersø rundt med respiten forud. Sejladsen er på ca. 25 sømil og byder på store strømmæssige udfordringer hele turen rundt hvor især strækket gennem Agersø og Omø sund altid byder på overraskelser og flot sejlads.
Som noget nyt har Korsør lystbådehavn fået opstillet en svingkran. Denne kran åbner mulighed for at sejlklubben nu også kan invitere trailerbåde på op til 3000 kg og med centerløft til at deltage i kapsejladsen og hvis en klasse deltager med 3 både eller derover vil der selvfølgelig være særskilt præmie til dem.
Isætning af både vil efter nærmere aftale foregå fra fredag eftermiddag samt lørdag morgen. Optagning vil være efter endt sejlads og evt. søndag. For nærmere aftale om op og isætning kan man kontakte Lars Jørgensen på Tlf. 30 62 97 72 eller E-mail:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Havneplads fra fredag til søndag samt brug af svingkran er inkluderet i et forhøjet startgebyr på 250. Hvori morgenbord lørdag ligeledes er inkluderet.
Hvis man ønsker det er der mulighed for at deltage i en sejlerfest lørdag aften.
For nærmere information og tilmelding klik ind på sejlklubbens hjemmeside
http://www.korsoersejlklub.dk/ hvor der ligger en komplet indbydelse og tilmeldingsseddel til kapsejladsen samt til den efterfølgende festaften med præmieoverrækkelse.